Next Chapter

Brug dine talenter som kompas i din (nye) karriere

Når noget er slut – og du endnu ikke ved, hvad der skal begynde

Der kommer et tidspunkt, hvor det, der engang gav mening, ikke længere gør det. Hvor du mærker, at du har forandret dig – men rammen omkring dig ikke helt har fulgt med.

Måske står du mellem to jobs.
Måske har du haft succes, men savner mening.
Eller måske kan du bare mærke, at du skal videre – du ved bare ikke helt, hvorhen.

Det er præcis dér, Next Chapter begynder.

Forandring starter med bevidsthed

Next Chapter er et struktureret 3-sessioners udviklingsforløb, der hjælper dig med at forstå, hvad der driver dig – og hvor du trives.
Hvordan du kan finde dit flow og undgå det, som dræner dig.

Forløbet kombinerer talentforståelse og mentaltræning, så du både får indsigt i, hvem du er, og værktøjerne til at handle ud fra det.

Når du forstår, hvad der naturligt giver dig energi, og lærer at styre dit fokus og dit tempo, kan du skabe et liv og et arbejdsliv, der hænger sammen – indefra og ud.

Hvorfor Next Chapter?

Forandring kræver ikke, at du laver alt om. Den kræver, at du forstår, hvem du er, og hvordan du bruger dine styrker bevidst.

Mange står midt i en overgang – professionelt eller personligt – og forsøger at tænke sig til en løsning. Men klarhed kommer ikke af at gøre mere. Den kommer af at stoppe op, mærke efter og forstå sig selv.

Next Chapter hjælper dig med at finde det ståsted, der gør det muligt at tage næste skridt med ro, energi og retning.

Next Chapter forløbet består af 3 målrettede udviklings-sessioner à 90 minutter.

Forløbet starter med at du får tilsendt et link til at få lavet din talentprofil samt et reflektionshæfte, som vi bruger aktivt igennem forløbet.

Med talentprofilen har vi et datagrundlag til dels at forstår dig selv bedre og dels få indsigt i hvordan og hvad der skal til for at du trives bedst. Reflektionshæftet hjælper dig med at samle dine indsigter, dine observationer og de valg, du træffer undervejs.

Session 1 – Klarhed og selvforståelse

I første session tager vi udgangspunkt i din talentprofil og skaber klarhed over, hvordan du grundlæggende fungerer i dit arbejdsliv.

Vi arbejder med dit talentfundament – de talenter, der altid er i spil hos dig, både dem der giver dig energi, og dem du skal tage højde for, fordi de koster energi, hvis de bliver ignoreret. Vi kobler din profil til dit nuværende eller tidligere arbejdsliv og ser på de mønstre, der går igen, hvor du naturligt trives, og hvor du begynder at miste energi.

Efter sessionen bruger du reflektionshæftet til at lægge mærke til, hvordan dit talentfundament viser sig i hverdagen – både når tingene fungerer, og når de bliver tunge.

Session 2 – Relationer og samarbejde

Her går vi et skridt videre og ser på, hvordan dine talenter folder sig ud i relationer og samarbejde. Vi undersøger, hvilken rolle du typisk indtager sammen med andre, hvor du ubevidst kommer til at tage ansvar, og hvilke typer opgaver, relationer og rammer der giver dig energi og hvilke, der dræner dig. Samtidig ser vi på, hvordan dine talenter kan spænde ben for dig, hvis de bliver over- eller underbrugt.

Mellem session 2 og 3 skal du bruge tiden på at observere din hverdag med nye øjne, for at lægge mærke til, hvornår dit talentfundament er i balance, og hvornår det ikke er. De observationer tager vi med i den sidste session.

Session 3 – Fra indsigt til handling

I den sidste session samler vi trådene og omsætter din indsigt til konkrete valg. Vi arbejder med, hvilke rammer der skal være til stede, for at dit talentfundament fungerer godt, hvad du skal have mere og mindre af i dit arbejdsliv, og hvilke beslutningskriterier du kan bruge fremover, når du skal sige ja eller nej. Fokus er på små, realistiske justeringer, der gør det lettere for dig at træffe valg i overensstemmelse med den måde, du fungerer på.

Næste skridt

For nogle giver Next Chapter den klarhed og retning, de har brug for, og så stopper forløbet her. For andre bliver det tydeligt, at de har brug for mere træning i at fastholde deres valg og navigere mentalt i hverdagen. I de tilfælde kan Master Your Mindset være et relevant næste skridt.

Next Chapter forløbet er for dig, der ...

"Nye indsigter og måder at tænke og være på."

"Jeg har deltaget i Maibritt's personlige udviklingsforløb, hvor jeg blandt andet har lært at finde mine lyse og mørke skygger, mine livsværdier, mine drømme og planen for at udleve dem i takt med mine værdier gennem mit nye livskompas.

Udover det har jeg lært nye mennesker at kende gennem kursets buddyordning, som har givet mig nye indsigter, måder at tænke og være på, og ikke mindst en fantastisk sparring.

Maibritt er en fantastisk coach, og det kommer virkelig til udtryk i vores modul og Q&A-sessioner. Jeg har haft to personlige coaching-sessioner med Maibritt, og hun er helt fantastisk til at forstå mine situationer, drømme og fortolkninger. Samtidig stiller Maibritt de helt rigtige kritiske spørgsmål, der får én guidet i den rigtige retning. Jeg kan klart anbefale Maibritt og forløbet."

Jannik M. Wagner

"Maibritt nøjes ikke med snak og gode intentioner."

"I forbindelse med min lederuddannelse hos Mindjuice var Maibritt min coach. Maibritt har en stor empatisk evne samtidig med, at hun ikke nøjes med snak og gode intentioner. Hun lærte mig hurtigt at kende – kom ind, hvor det gjorde lidt ondt, men også der, hvor jeg skulle hen for at tage ansvar for min personlige rejse.

Jeg kan varmt anbefale Maibritt. Hun finder din essens, din længsel – og støtter dig i at sige det højt og skabe commitment.
Tak for det, du gjorde for mig."

Morten Damgaard

Med Next Chapter er dit udbytte:

Din investering er 8.500 kr. ekskl. moms.

Intropris frem til 1. april 2026:
7.500 kr. ekskl. moms

Beløbet kan evt. betales i rater.

En naturlig vej videre

Next Chapter hjælper dig med at finde retning og mening.
Master Your Mindset hjælper dig med at holde retningen.

Derfor vælger mange at fortsætte direkte fra Next Chapter til Master Your Mindset, hvor vi bygger videre på din profil og arbejder med mentaltræning, vaner og vedvarende forandring. Du skal ikke igennem en ny talenttest – vi fortsætter, hvor du slap.

Om din underviser

Jeg hedder Maibritt Solskov Lind, og jeg er drevet af at skabe forandringer og resultater ved at få mennesker til at vokse, og træde udenfor deres gængse måder at være i verden på.

Igennem de sidste 10 år har jeg arbejdet i feltet mellem projektledelse og coaching, hvor det centrale for at lykkes er, at vi lykkes sammen og vokser med opgaverne. 

Uddannelse og certificeringer:

"Mine varmeste anbefalinger."

"Jeg deltog i et personligt udviklingforløb hos Maibritt. Kombinationen af materialet, undervisningen og coachingen gav mig muligheden og de værktøjer, der fik mig til at rykke mig under de 6 måneders forløb.

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Maibritt mødte mig i øjenhøjde med værdighed, omsorg og udfordrede mine overbevisninger."

Bettina Bertelsen