Ledersparring & Mindset Coaching
Fordi stærkt lederskab begynder med selvindsigt
Stærke ledere skaber resultater gennem mennesker – ikke på trods af dem.
Fremtidens ledere måles ikke kun på KPI’er og bundlinje, men på deres evne til at forstå mennesker – sig selv, deres team og den kontekst, de leder i. Lederskab i dag kræver mental styrke, emotionel intelligens og evnen til at skabe mening midt i kompleksitet.
Jeg hjælper ledere med at træne deres mindset og EQ, så de kan udvikle det nærvær, den robusthed og det lederskab, som kendetegner de bedste – dem, der løfter både mennesker og resultater.
Coaching som redskab til transformation
Coaching er ikke rådgivning – det er en proces, hvor du bliver bevidst om dine mønstre, værdier og mål, og lærer at handle på det, der virkelig betyder noget. Gennem spørgsmål, refleksion, feedback og træning hjælper jeg dig med at udforske dine styrker og begrænsninger – og udvikle konkrete handlinger, der bringer dig tættere på dit fulde potentiale.
Coaching skaber klarhed, retning og mod.
Det er samtaler, der gør dig bevidst om, hvad du selv kan gøre anderledes – og som sætter handling bag ordene.
Derfor har ledere mest brug for coaching
Ledere forventes at have svarene. At kende retningen. At holde hovedet koldt og hjertet varmt – også når alt omkring dem forandrer sig. Men ledere er mennesker som alle andre. De tvivler, overvejer og bliver pressede. Forskellen på middelmådigt og ekstraordinært lederskab er, om man vælger at arbejde med sig selv – før presset gør det for én.
De ledere, jeg arbejder med, har det til fælles, at de ikke nøjes med at reagere.
De vil forstå sig selv, udvikle sig og skabe reel forskel for deres mennesker – og for resultaterne.
Når du leder med nærvær og bevidsthed, løfter du ikke kun dig selv – du løfter kulturen omkring dig.
Fra menneskelig indsigt til organisatoriske resultater
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem projekter, psykologi og mentaltræning. Derfor handler coaching hos mig ikke kun om personlig udvikling – men om at forankre menneskelig indsigt i organisationens hverdag.
› På individniveau får du styrket din mentale robusthed, EQ og evne til at træffe bevidste valg.
› På teamniveau omsættes det til bedre samarbejde, klarere kommunikation og højere tillid.
› På organisationsniveau skaber det bedre eksekvering, færre konflikter og resultater, der holder – fordi kulturen bygger på bevidst lederskab.
SHIFT-modellen – lederskab, der kan mærkes i praksis
Coaching bliver først til forandring, når indsigt omsættes til handling. Derfor arbejder vi iterativt med din daglige lederadfærd.
Jeg anvender SHIFT-modellen som udgangspunkt for det lederudviklingsforløb, som vi sammen designer og tilrettelægger.
Der er 5 faser i SHIFT-modellen, hvorved vi sikrer os, at vi kommer hele vejen rundt om kernen til dine udfordringer og skridt for skridt ændrer på både mindset og adfærd.
Scan:
Vi starter med at skabe klarhed. Du får overblik over dit ledelsesrum, dine prioriteter og de mønstre, der driver dine beslutninger. Sammen kortlægger vi, hvad der reelt kræver din energi, og hvor du kan skabe størst effekt som leder.
Humanize:
Du får sprog for dine egne mønstre, værdier og reaktioner. Vi arbejder med bevidsthed og nærvær, så du kan lede med autenticitet – også når presset stiger.
Involve:
Du omsætter indsigt til handling sammen med dit team og dine nærmeste samarbejdspartnere. Vi arbejder eksperimenterende og samskabende, så dine nye ledergreb bliver forankret i hverdagen – ikke kun i refleksionen.
Focus:
Vi udvælger få, men afgørende adfærdsændringer, som skaber tydelig retning. Du får konkrete redskaber til at fastholde fokus, træffe klare valg og kommunikere dem med ro og gennemslagskraft.
Transform:
Du træder ind i et nyt lederskab, hvor indsigt bliver til handling – og handling til vaner, der holder. Vi forankrer det nye i din hverdag, så det bliver en naturlig del af måden, du tænker, prioriterer og leder på. Det handler ikke om flere planer, men om at skabe rytmer, der giver mening og skaber resultater, også når tempoet stiger.
Mit aftryk som coach
Jeg er kendt for at være hudløs ærlig, nærværende og resultatorienteret. Jeg spiller ikke rollen som den, der ved bedst – jeg hjælper dig med at finde din egen klarhed og styrke. Jeg er nysgerrig på de historier, du fortæller dig selv – og hvordan de enten støtter eller spænder ben for det liv og det lederskab, du ønsker.
Mine forløb er altid tilpasset dig. Nogle gange er det korte, fokuserede sparringssamtaler; andre gange længere, dybdegående udviklingsforløb. Fællesnævneren er, at du kommer til at handle – ikke bare forstå.
Du vælger mig som coach, hvis du vil skabe varig forandring
Jeg hjælper dig med at tænde for dit potentiale – ikke ved at fylde mere på, men ved at fjerne det, der blokerer. Forandring kræver mod, men også struktur og handling. Derfor arbejder vi både med dit mindset, dine mål og dine konkrete skridt – så du kan skabe de resultater, du længes efter, med ro, retning og styrke.
Forandring sker ikke, når du forstår
– men når du handler.
"Nye indsigter og måder at tænke og være på."
"Jeg har deltaget i Maibritt's personlige udviklingsforløb, hvor jeg blandt andet har lært at finde mine lyse og mørke skygger, mine livsværdier, mine drømme og planen for at udleve dem i takt med mine værdier gennem mit nye livskompas.
Udover det har jeg lært nye mennesker at kende gennem kursets buddyordning, som har givet mig nye indsigter, måder at tænke og være på, og ikke mindst en fantastisk sparring.
Maibritt er en fantastisk coach, og det kommer virkelig til udtryk i vores modul og Q&A-sessioner. Jeg har haft to personlige coaching-sessioner med Maibritt, og hun er helt fantastisk til at forstå mine situationer, drømme og fortolkninger. Samtidig stiller Maibritt de helt rigtige kritiske spørgsmål, der får én guidet i den rigtige retning. Jeg kan klart anbefale Maibritt og forløbet."
Jannik M. Wagner
"Maibritt nøjes ikke med snak og gode intentioner."
"I forbindelse med min lederuddannelse hos Mindjuice var Maibritt min coach. Maibritt har en stor empatisk evne samtidig med, at hun ikke nøjes med snak og gode intentioner. Hun lærte mig hurtigt at kende – kom ind, hvor det gjorde lidt ondt, men også der, hvor jeg skulle hen for at tage ansvar for min personlige rejse.
Jeg kan varmt anbefale Maibritt. Hun finder din essens, din længsel – og støtter dig i at sige det højt og skabe commitment.
Tak for det, du gjorde for mig."
Morten Damgaard
Dit udbytte af et lederudviklingsforløb:
Et lederudviklingsforløb handler ikke om at blive en anden – men om at blive en mere bevidst udgave af den leder, du allerede er. Når du får øje på dine mønstre og værdier, bliver din kommunikation klarere, dine beslutninger mere rolige – og din ledelse mere autentisk.
Du lærer at bruge dig selv med større bevidsthed, så du kan skabe følgeskab, håndtere kompleksitet og stå fast – også når omgivelserne forandrer sig.
For udvikling kræver mod – modet til at se ærligt på det, der ikke længere virker, til at vise sårbarhed, når noget udfordrer dig, og til at finde tilbage til det enkle.
For ledelse handler i sidste ende ikke om at gøre mere, men om at være mere til stede i det, du allerede gør. Dit udbytte vil være øget emotionel intelligens, som er grundlagt for succes.Sådan kommer du i gang
Et forløb kan tilpasses dit behov – fra et koncentreret forløb på 10 sessioner til løbende sparring over 6 måneder. Kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor vi afklarer, hvad du har brug for, og hvordan jeg bedst kan støtte dig.
"Mine varmeste anbefalinger."
"Jeg deltog i et personligt udviklingforløb hos Maibritt. Kombinationen af materialet, undervisningen og coachingen gav mig muligheden og de værktøjer, der fik mig til at rykke mig under de 6 måneders forløb.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Maibritt mødte mig i øjenhøjde med værdighed, omsorg og udfordrede mine overbevisninger."
Bettina Bertelsen